Som jeg også startede på fredag i uge 7, skulle jeg starte med at overføre alle nye hold til programmet og layoute dem tekstligt så de stemte overens med resten af det visuelle udtryk i programmet. Denne opgave var ikke særlig kreativt krævende, da jeg udelukkende skulle fokusere på at ændre font og styling til nogen i forvejen bestemte regler. Denne opgave færdiggjorde jeg mandag sidst på eftermiddagen, hvilket - efter folkeuniversitetets udsagn - var enormt hurtigt arbejde. Så det var et skulderklap til mig.
Mandag sidst på eftermiddagen havde jeg også et møde med min mentor om hvad vi skulle stille op med grafik og fotografier i programmet. Vi fandt i fællesskab frem til at det skulle være en blanding af fritlagte elementer fra de collager der efterhånden er den helt store faktor i FU's visuelle udtryk, og fotografier. Jeg blev sat på opgaven at fritlægge disse elementer, samt finde billeder til Århus programmet. Det var vigtigt for både Marie (min mentor) og jeg, at billederne ikke måtte være for opstillede og kliche prægede.
Denne opgave lavede jeg løbende med, at jeg designede bagsiden til Emdrup kataloget og hjalp til med at finpudse designet til Nordiske Nätter opslaget inde i kataloget. Det er ret surrealistisk at tænke på, at jeg har designet en bagside til et katalog, som udsendes til næsten alle husstande i Københavns området.
Fredag den 24. September startede Hearts & Minds festivalen også, hvilket betød, at de havde brug for last minute grafisk hjælp. Så der blev ofte banket på min dør med småopgaver i løbet af ugen.
Torsdag var min sidste arbejdsdag i uge 8, og det var den dag der var mest run på. Klokken 13 havde vi deadline på både Århus og Emdrup programmerne, da Malene fra designbureauet Oddfischlein skulle begynde at vende siderne og gøre det klar til tryk. Derfor var torsdag præget af, at gennemlæse alle siderne, tjekke at sidetal og kapitler stemte overens, tjekke masters i Indesign og indkøbe og opsætte de sidste billeder.
Denne uge var hektisk, men sjov. Det har været nogen af en oplevelse, at være med til at skabe noget der kommer i trykken. Jeg fik i denne uge en forsmag på hvordan det bliver når vi skal opsætte forårsprogrammet om en måneds tid - en opsætning hvor jeg både får lov til at være med inde og forsideskydning, forside redigering og muligvis får lov til at få et endnu større ansvar for det grafiske udtryk i magasinet, i samarbejde med Oddfischlein.