torsdag den 29. oktober 2015

Uge 13

Tirsdag

Arbejdsugen startede tirsdag og ikke mandag i denne uge. Tilgengæld mødte jeg så ind torsdag som kompensation. Jeg havde i slutningen af sidste uge lavet en plan for "Godmorgen Mandag" for den resterende tid af min praktik. Derfor havde jeg lavet aftaler med de af mine kollegaer der skulle deltage i løbet af ugen. Tirsdag var det Anne, som er studenter medhjælper og Mette, som er frivillig jeg skulle fotografere. Herefter redgierede jeg billederne og indsamlede citater fra dem.

Folkeuniversitetet er til stede på bogforum i November og skulle i den forbindelse bruge badges og en plakat. Det her var en lukket opgave, da der var en meget stram regelsætning for hvordan det skulle se ud. Så i princippet arbejdede jeg bare ud fra en model. Ligeledes gjorde jeg dette senere på dagen, da jeg skulle lave visitkort til hele kontoret. Igen var der i forvejen lagt en regel for hvordan de skulle se ud. Sådanne to opgaver kan godt være lidt tunge at komme igennem, og da jeg ikke havde meget kreativ frihed måtte jeg kigge på hvad jeg så kunne få ud af det. Igennem begge opgaver gik det især op for mig, at jeg er blevet meget hurtigere i programmerne og har tillært mig genveje og smutveje. Jeg har altså virkelig videreudviklet mine kompetencer i photoshop og Indesign - hvilket her på falderebet inden eksamen er ret rart at være helt sikker på.

Slutteligt skulle jeg hjælpe Nordiske Nätter med at optimere et logo, så det passer til at blive trykt på klistermærker.


Onsdag

Onsdag startede jeg dagen ud med, at lave et banner til facebook og LinkedIn, som reklamere for Nordiske Nätter. Her havde jeg fået stillet et par betingelser, men ellers var der relativ meget frihed til mig.

Ligesom tirsdag skulle jeg i dag også fotografere to til "Godmorgen Mandag" - nemlig Randi der er økonomichef og Joakim der er festivalleder for Nordiske Nätter. Jeg har hele tiden ønsket mig, at fremvise den diversitet der er af ansatte på folkeuniversitetet, og det var derfor vigtigt for mig, at Randi var med på den. Herefter redigerede jeg disse billeder og indsamlede citater, så de var klar til opsætning.

Midt på formiddagen havde jeg et møde med Louise om grafik og nyhedsbreve. Folkeuniversitetet laver pt. fire nyhedsbreve: Nordiske Nätter, Hearts&Minds, Århundredets festival og for det klassiske folkeuniversitet. Der er ikke rigtig så meget sammenhæng mellem dem grafisk, og vi blev enige om at lave nogle standardregler for hvordan fx. banneret må designes, og en fælles footer. Efter mødet gik jeg igang med, at lege med bannerne.

Slutteligt onsdag var jeg til møde omkring et opslag der skal være i det nye magasin. Det er fra TrygFonden, men det ønskes, at vi på Folkeuniversitetet skal opsætte det fremover. Derfor brainstormede vi på, hvordan det skulle se ud, og jeg fik til opgave at lave et oplæg torsdag.

Torsdag

Torsdag gik jeg som det første i gang med at lave oplægget til TrygFonden, så vi så hurtigt som muligt kan komme videre med det. Det tog lidt længere tid end jeg regnede med, men det gør det nærmest altid når man går i gang med opsætning og er en smule perfektionistisk.

Herefter tog jeg det sidste "Godmorgen Mandag" billede jeg mangler - nemlig af Mikkel der er praktikant på Nordiske Nätter. Mandagen inden festivalen ønsker jeg, at lave et oplæg hvor der skal spørges om følgerne er klar til festivalen. Derudover har Mikkel lavet en sang med video som teaser for Nordiske Nätter, som jeg tænkte skulle have et ekstra boost den uge.

På mandag skal der jo også et billede op på facebook, og det bliver det jeg tog af Randi om onsdagen. Derfor begyndte jeg midt på dagen, at designe det. En opgave der lyder let, men som også kan tage tid, og hvor man konstant skal tænke i synlighed, læselighed, imødekommendehed og designprincipper.

Efter frokost havde jeg fået lyn hurtigt (og positiv) respons på oplægget til TrygFonden. Derfor blev jeg sat til at plotte det rigtige tekst ind og finpudse, så det var klart til at blive sendt til godkendelse hos TrygFonden sidst på dagen.

Efter den opgave fortsatte jeg med at lave bannere til nyhedsbreve. Jeg kæmpede en kamp med Hearts & Minds banneret, hvilket jeg fandt meget mystisk, taget i betragtning af hvor glad jeg var for det før festivalen. Jeg kom frem til, at det simpelthen bare er længe siden jeg har haft fokus på Hearts & Minds og derfor lige skulle ind og forstå designet igen. Det syntes jeg  var vildt interessant, for det viser tydeligt hvor meget forskelligt design og grafik jeg har fat i, på kryds og tværs af hinanden. Det er kun lidt over en måned siden jeg lavede det sidste for Hearts & Minds - så at jeg allerede føler jeg er meget mere inde i noget andet er lidt sjovt.

onsdag den 21. oktober 2015

Nyeste produktioner

Header til nyhedsbrevet, da Hearts&Minds skulle have reklame. 



Magnetskilte til kontordørene - muligvis et senere 
coverbillede til facebok, 



Flyer til Emdrup, for at markedsføre weekendkurserne. 


Flyer til Herning, for at markedsføre weekendkurserne



Bannerbillede til hjemmesiden, coverbillede til facebook og
header til nyhedsbrevet. Markedsføring af nye hold. 


Check til vinderen af "Forsker fight" til Hearts&Minds
festivalen 24.09.2015



Badge til frivillige og ansatte til Hearts&Minds festivalen. 


Banner til Nordiske Nätters nyhedsbrev. 


Uge 12

Mandag

Mandag morgen mødte jeg ind efter 2½ uges "skrive" ferie. Jeg startede ud med at fotografere min kollega Jonas, til ugens "Godmorgen Mandag" på facebook, og lavede derefter grafikken og slog det op på facebook.

Herefter gik jeg i gang med at researche mulighederne for at få trykt magnetskilte, og fik sendt mails rundt til mulige trykkere. Efter jeg havde gjort det gik jeg igang med det sjove, nemlig det grafiske arbejde. Min mentor og jeg var i fællesskab blevet enige om, at magnetskiltene skulle repræsentere Folkeuniversitetet bredt - derfor skulle alle 3 festivaler også kunne ses i designet. Jeg besluttede mig derfor for, at gennemrode designarkiverne for disse, for at finde frem til hvad der kunne være karakteristisk for hver festival, og prøvede at sammenkoble det med folkeuniversitetets egen designprofil. Resultatet kan ses sidst på ugen, når jeg poster de nyeste ting jeg har produceret.

Klokken 12 var jeg til det sædvanlige statusmøde med Marie. Her blev vi enige om, at vi lige så godt kunne gå i gang med forberedelserne til det nye magasin, så vi måske kunne undgå en presset situation i slutningen af november.Dette betød, at jeg som den opgave der hastede mest, skulle skrælle magasinerne for billeder, illustrationer samt hold der starter før 2016. Derudover skulle der sættes ind på at få noget vægpynt op - en buffer der har ligget siden jeg startede.

Tirsdag

Tirsdag morgen gik det op for min mentor og jeg, at vores Istock abonoment ville udløbe onsdag. Derfor blev jeg sat til at hente 15 billeder hjem i hhv. Kunst og Design kategorien, og Samfund og Verden kategorien. Det tog næsten hele dagen at gøre dette, da der i Istock er cirka 40 dårlige billeder for hvert godt.

Men derudover fik jeg også  skrællet Aarhus-programmet, samt dannet mig et overblik over onsdagens to-do-liste.

Onsdag

Onsdag morgen klokken 8, var jeg mere end taknemlig for at jeg havde brugt tid tirsdag til, at reflektere og planlægge dagen. Jeg startede ud med at skrælle Emdrup programmet, så de to nu er klar til at få lagt billeder og nye hold ind.

Derefter tog jeg til kommunikationsmøde om sociale medier. Her skulle vi fastlægge hvilke mål og ønsker der er for de forskellige kanaler som FU bruger. De fire kanaler der bruges er: Facebook, Instagram, Twitter og Linkedin - hvoraf Facebook er den altoverskyggende største.


  • Målet for facebook ser derfor ud til at være: En måde at vise tilbagevendende livstegn, udbredelse og kendskab til folkeuniversitetet samt salg af produktet.

  • Instagram derimod skal blive den primære kunderelation, i form af et ønske om, at dele brugerne af folkeuniversitetets egne opslag. Fx. ved at tage et billede med hashtagget #FUAU og dele det. På den måde viser Folkeuniversitetet en interesse i dets brugere. Derudover skal instagram på længere sigt også blive en slags "bag om kulliserne"

  • Twitter står stille lige nu, da FU ikke ved hvad de skal stille op med den. Til mødet diskuterede vi muligheden for, at gøre den til primær kanal målrettet forskerrelationer - dette ville dog kræve, at den blev kørt markant anderledes end både Facebook og Instagram.

  •  LinkedIn er - logisk nok - den mere professionelle profil. Den henvender sig og skal fortsat henvende sig til rekruttering af undervisere, og samarbejdspartnere. 
Efter mødet lavede jeg en planlægning for de sidste 7 mandags opslag på facebook, i min praktikperiode. Herefter tog jeg kontakt til alle dem jeg gerne vil have med, og håber de er med på den. 

Efterfølgende hjalp jeg til med et par småopgaver til Nordiske Nätter festivalen - minimer størrelsen på et billede, lave en PDF om til JPEG og designe en badge. Slutteligt designede jeg et banner til Nordiske Nätters næste nyhedsbrev. 

søndag den 4. oktober 2015

uge 9

Mandag:
Mandag morgen havde jeg endnu ikke fået lavet mit ugentlige post til FU's facebookside og mit tiltag "Godmorgen Mandag". Derfor havde jeg meget travlt da jeg mødte ind klokken 9, og skulle have det lavet. Jeg havde aftalt med Sofie at fotografere hende, og hun leverede et citat så jeg kunne få det hele op og stå. Derudover gik jeg i gang med, at forberede de næste ugers indlæg.

Jeg skulle derudover designe et trefløjet flyer til Emdrup, som reklamerer for weekendkurser. Denne flyer gik jeg i gang med - og ligesom med alle andre flyers jeg har lavet for folkeuniversitetet, er det (sammen med plakaterne) det jeg synes er aller sjovest.

Hen mod middag havde jeg statusmøde med Marie. Her fastslog vi hvad jeg skulle lave denne uge, da jeg fra på torsdag og frem til uge 43 har studieuger, hvilket betyder, at jeg ikke skal være på kontoret men arbejder med min hovedopgave. Grunden til at jeg får fri så koncentreret er, at jeg har arbejdet mere end jeg skal ift de 25 timer ugentligt, og at der kommer flere tavle perioder, hvor jeg får længere uger.

De opgaver der skal løses inden min "ferie" er følgende:

  • Flyer til Emdrup
  • Flyer til Herning
  • Grafisk annoncering af nye hold på facebook, nyhedsbrev og hjemmeside
  • Magnetskilte (gerne bestilles hvis det kan lade sig gøre)
  • Forberede 2 x "Godmorgen Mandag"

Tirsdag:
Tirsdag gjorde jeg flyeren til Emdrup færdig, og gik i gang med at lave grafik til annonceringen af de nye hold. Jeg tog udgangspunkt i det design der efterhånden er kendetegnet for FU, nemlig collagerne og den markante, røde farver. Herefter begyndte jeg, at sammensætte elementer så det kunne fungere i aflangt format. På mødet for nogle uger siden med Oddfishlein, fortalte de, at de prøver at indføre nogle skæve deltaljer i deres design for FU, da det ellers let kan ligne et glansbillede. Dette har jeg virkelig taget til mig, og prøvet at føre igennem i denne collage. 

Derudover tog jeg tirsdag mit kamera under armen, og begyndte at fotografere to personer til de næste to mandages facebook post. Heldigvis er det et initiativ, som mine kollegaer virker meget glade for, at støtte op om.

Hen på formiddagen var der det ugentlige redaktionsmøde, som startede ud med et kursus i at skrive den gode manchettekst. Der var gode guldkorn at hente i forhold til at skrive til web, hvilket jeg tidligere har fået undervisning i. Generelt er jeg bare glad for tekst og ord, og var derfor glad for at være blevet inviteret med på det korte kursus.

På selve redaktionsmødet blev det slået fast hvem der står for hvad lige nu, og hvordan ugerne frem til efterårsferien skal planlægges. Redaktionsmøderne er for mig, en god måde at observere arbejdsgangen på en redaktion, og ikke mindst en hyggelig måde at se de kollegaer på, som jeg ikke har så meget at gøre med ellers.


Onsdag:
Onsdag var en presset dag, da jeg blev nødt til at gå tidligt fra kontoret. Dog er der fuld forståelse for at det nogen gange er sådan, bare jeg får lavet mit arbejde om aftenen. På den måde er det en vældig fleksibel arbejdsplads.

Jeg mødte derfor tidligt og fik lavet flyeren til Herning, inden der var kommunikationsmøde klokken 9.45. Kommunikationsmødet er et nyt tiltag fra FU's side, da de ser en større interesse og vækst i de sociale medier (hvilket jeg kun kan bifalde). Som det første skulle vi fastslå hvilke kanaler FU bruger nu og hvilke der ellers har relevans. FU er en kompleks størrelse da selve folkeuniversitetet har en facebook, linkedin og et nyhedsbrev, samtidig med at hver festival har en facebook, instagram og et nyhedsbrev. Der er derfor meget kommunikation at holde styr på, for at sikre en god og rød tråd hele vejen igennem.

Efter mødet færdiggjorde jeg det grafiske arbejde jeg var startet på tirsdag, og lavede de to sidste "godmorgen mandag" indlæg. 

På nuværende tidspunkt er det derfor kun magnetskiltene der mangler at blive krydset af. Dette sagde Marie at jeg kunne vente med til efter efterårsferien, og derfor fokusere på min hovedopgave og praktikrapport. Folkeuniversitetet viser en kæmpe støtte til dette projekt, og ser gerne at jeg får nået så meget som muligt nu her, så jeg er klar til at give den en skalle senere hen. Derfor blev vi enige om, at magnetskiltene bliver en buffer, som jeg kun laver og bestiller, såfremt min tidsplan for det studiemæssige holder.

De næste to uger er jeg derfor ikke i praktik, og bloggen her står stille i den periode. 

tirsdag den 29. september 2015

uge 8

Fredag den 24. September var der deadline på oktoberprogrammet, og derfor har jeg valgt at skrive om denne uge i en lang tekst, fremfor at opdele det i dage, da alle dage har overlappet hinanden.

Som jeg også startede på fredag i uge 7, skulle jeg starte med at overføre alle nye hold til programmet og layoute dem tekstligt så de stemte overens med resten af det visuelle udtryk i programmet. Denne opgave var ikke særlig kreativt krævende, da jeg udelukkende skulle fokusere på at ændre font og styling til nogen i forvejen bestemte regler. Denne opgave færdiggjorde jeg mandag sidst på eftermiddagen, hvilket - efter folkeuniversitetets udsagn - var enormt hurtigt arbejde. Så det var et skulderklap til mig.

Mandag sidst på eftermiddagen havde jeg også et møde med min mentor om hvad vi skulle stille op med grafik og fotografier i programmet. Vi fandt i fællesskab frem til at det skulle være en blanding af fritlagte elementer fra de collager der efterhånden er den helt store faktor i FU's visuelle udtryk, og fotografier. Jeg blev sat på opgaven at fritlægge disse elementer, samt finde billeder til Århus programmet. Det var vigtigt for både Marie (min mentor) og jeg, at billederne ikke måtte være for opstillede og kliche prægede. 

Denne opgave lavede jeg løbende med, at jeg designede bagsiden til Emdrup kataloget og hjalp til med at finpudse designet til Nordiske Nätter opslaget inde i kataloget. Det er ret surrealistisk at tænke på, at jeg har designet en bagside til et katalog, som udsendes til næsten alle husstande i Københavns området. 

Fredag den 24. September startede Hearts & Minds festivalen også, hvilket betød, at de havde brug for last minute grafisk hjælp. Så der blev ofte banket på min dør med småopgaver i løbet af ugen.

Torsdag var min sidste arbejdsdag i uge 8, og det var den dag der var mest run på. Klokken 13 havde vi deadline på både Århus og Emdrup programmerne, da Malene fra designbureauet Oddfischlein skulle begynde at vende siderne og gøre det klar til tryk. Derfor var torsdag præget af, at gennemlæse alle siderne, tjekke at sidetal og kapitler stemte overens, tjekke masters i Indesign og indkøbe og opsætte de sidste billeder.

Denne uge var hektisk, men sjov. Det har været nogen af en oplevelse, at være med til at skabe noget der kommer i trykken. Jeg fik i denne uge en forsmag på hvordan det bliver når vi skal opsætte forårsprogrammet om en måneds tid - en opsætning hvor jeg både får lov til at være med inde og forsideskydning, forside redigering og muligvis får lov til at få et endnu større ansvar for det grafiske udtryk i magasinet, i samarbejde med Oddfischlein. 


fredag den 18. september 2015

Uge 7

I uge 6 var jeg sygemeldt med influenza, og derfor var bloggen på standby i den uge.

Mandag
I sidste uge skulle jeg egentlig have lavet en masse grafisk arbejde for Hearts&Minds festivalen. Derfor lå der en god bunke opgaver til mig mandag. Jeg skulle først og fremmest lave designe en "check" til årets Forsker Fight. Derudover skulle jeg lave et udkast til et badge, som skal bruges på festivalen. Desuden skulle jeg lave en skitse til en plakat de kan bruge som grundesign og så selv plotte tekst ind på. Til disse opgaver arbejdede jeg med hhv. photoshop og Indesign.

Før frokost havde jeg ugemøde med min mentor. Der er deadline på Oktober programmet i  næste uge, og det betyder at jeg skal begynde at løbe lidt stærkt da opgaverne hober sig op. Som det første skulle jeg komme med en grafisk løsning på, hvordan man kunne ændre noget tekst så det bliver mere tydeliggjort - dette er på nuværende tidspunkt ved at blive fremvist for bestyrelsen.

Derudover fik jeg stillet opgaver til ugen som lyder på:

  • Kigge på forelæserportrætter til Oktoberprogrammet - hvordan kan det grafisk sættes op?
  • Find en løsning på hvordan der kan stå "oktoberprogram" på den nuværende forside, uden at det virker malplaceret og rodet
  • Designe en bagside til Emdrup magasinet Oktober program.
  • Designe side 2 i emdrup programmet (designe en "forskerlinje")
  • Få plottet forskercitater ind i Emdrup programmet. 
  • Design to "reklamer" for Sandbjerg og en Berlin tur - begge dele må fylde en halv side og indeholder 1-2 tekstspalter samt noget grafik. 

Tirsdag
Tirsdag var en møde-dag. Jeg havde to møder: det obligatoriske redaktionsmøde og lige derefter var jeg med til et møde med designbureauet Oddfischlein som står for en del af FU's visuelle udtryk. Vi skulle snakke om forsidelayout til forårsmagasinet, og finde frem til en løsning så collageelementerne, som er blevet en stor del af den visuelle identitet, kunne gå igen på forsiderne og skabe en rød tråd. Det var et enormt spændende møde, og meget fascinerende at møde to mennesker der lever af det som jeg også gerne vil på længere sigt.

Vi fandt desuden på mødet frem til, at jeg muligvis bliver en stor del af forsidelayoutet, hvilket jeg er både glad for og bange for. Derudover har jeg fået Oddfischleins godkendelse til, at bruge lige hvad jeg vil fra deres collager, så længe jeg sammensætter nye med fokus på de komposition tanker der ligger bag designet. Derudover var de super behjælpsomme og sagde at har jeg spørgsmål, sidder jeg fast eller har jeg brug for feedback kan jeg altid ringe til dem. Ret fantastisk.


Onsdag
Onsdag blev primært brugt på, at designe en trefløjet folder der skal udleveres til deltagerne på forelæsningerne, samt til Hearts & Minds næste weekend. På ydersiden af denne folder skulle der reklameres for weekendevents på FU, og på indersiden skulle der reklameres for festivalen Nordiske Nätter der kommer til November. Jeg skulle layoute al tekst i Indesign, samt lave en collage til forsiden. Derudover skulle jeg tage beslutninger mht. farver.

Det lyder som en kort opgave, men når man først er i gang og der er 4 mennesker involveret i processen, med hver sine holdninger, så trækker det ud. Tilgengæld blev udtrykket præcist som jeg ønskede mig.

Udover dette legede jeg onsdag med forsiderne til oktoberprogrammet. På de nuværende forsider står der "Program efterår 2015" og på en eller anden måde skal teksten "oktoberprogram" også indsættes her. Dette kom jeg med 4 udkast til, som er til vurdering nu.

Torsdag
Dagen startede med, at de sidste grafiske finpudsninger af folderen skulle klares, hvorefter jeg sendte den til trykken. Herefter begyndte jeg, at arbejde på bagsiden til Emdrup magasinet. Bagsiden skal fungere som en eyecatcher. Man skal forestille sig, at magasinet bliver leveret til folk, der så bare smider det på hovedet i en bunke med bagsiden opad. Bagsiden skal derfor være repræsentativ for noget af det mest populære indhold, samt være grafisk lækkert opbygget og have en klar sammenhæng til FU's grafiske udtryk. Jeg designede derfor endnu en collage med elementer fra magasinet og prøvede mig frem med måder at få meget tekst til at se så let og luftigt ud som muligt. Det færdige resultat kommer ud med Emdrup magasinet til Oktober.

Derudover designede jeg en spalte for et MatchPoint seminar om Arktisk, som skal have en plads i Århus magasinet til Oktober.

Fredag
Tordag var der deadline på, at redaktørerne skulle aflevere beskrivelser af alle forelæsningerne til oktobermagasinet, og jeg kunne derfor gå igang med at layoute teksten i Indesign. En knap så kreativ, men dog vigtig opgave når man laver et fysisk magasin. Det meste af fredagen gik med dette, og jeg blev færdig med Århus teksterne og gik i krig med Emdrup. Det meste af næste uge kommer formentlig til at gå med opgaver der minder op det, og generel finpudsning inden magasinet skal i trykken om en uge.

Fredag sluttede ud med, at jeg lavede næste uges "Godmorgen mandag"'s billede til facebook samt uploadede det, så det er klar til at blive postet mandag klokken 10.