Mandag morgen mødte jeg ind efter 2½ uges "skrive" ferie. Jeg startede ud med at fotografere min kollega Jonas, til ugens "Godmorgen Mandag" på facebook, og lavede derefter grafikken og slog det op på facebook.
Herefter gik jeg i gang med at researche mulighederne for at få trykt magnetskilte, og fik sendt mails rundt til mulige trykkere. Efter jeg havde gjort det gik jeg igang med det sjove, nemlig det grafiske arbejde. Min mentor og jeg var i fællesskab blevet enige om, at magnetskiltene skulle repræsentere Folkeuniversitetet bredt - derfor skulle alle 3 festivaler også kunne ses i designet. Jeg besluttede mig derfor for, at gennemrode designarkiverne for disse, for at finde frem til hvad der kunne være karakteristisk for hver festival, og prøvede at sammenkoble det med folkeuniversitetets egen designprofil. Resultatet kan ses sidst på ugen, når jeg poster de nyeste ting jeg har produceret.
Klokken 12 var jeg til det sædvanlige statusmøde med Marie. Her blev vi enige om, at vi lige så godt kunne gå i gang med forberedelserne til det nye magasin, så vi måske kunne undgå en presset situation i slutningen af november.Dette betød, at jeg som den opgave der hastede mest, skulle skrælle magasinerne for billeder, illustrationer samt hold der starter før 2016. Derudover skulle der sættes ind på at få noget vægpynt op - en buffer der har ligget siden jeg startede.
Tirsdag
Tirsdag morgen gik det op for min mentor og jeg, at vores Istock abonoment ville udløbe onsdag. Derfor blev jeg sat til at hente 15 billeder hjem i hhv. Kunst og Design kategorien, og Samfund og Verden kategorien. Det tog næsten hele dagen at gøre dette, da der i Istock er cirka 40 dårlige billeder for hvert godt.
Men derudover fik jeg også skrællet Aarhus-programmet, samt dannet mig et overblik over onsdagens to-do-liste.
Onsdag
Onsdag morgen klokken 8, var jeg mere end taknemlig for at jeg havde brugt tid tirsdag til, at reflektere og planlægge dagen. Jeg startede ud med at skrælle Emdrup programmet, så de to nu er klar til at få lagt billeder og nye hold ind.
Derefter tog jeg til kommunikationsmøde om sociale medier. Her skulle vi fastlægge hvilke mål og ønsker der er for de forskellige kanaler som FU bruger. De fire kanaler der bruges er: Facebook, Instagram, Twitter og Linkedin - hvoraf Facebook er den altoverskyggende største.
- Målet for facebook ser derfor ud til at være: En måde at vise tilbagevendende livstegn, udbredelse og kendskab til folkeuniversitetet samt salg af produktet.
- Instagram derimod skal blive den primære kunderelation, i form af et ønske om, at dele brugerne af folkeuniversitetets egne opslag. Fx. ved at tage et billede med hashtagget #FUAU og dele det. På den måde viser Folkeuniversitetet en interesse i dets brugere. Derudover skal instagram på længere sigt også blive en slags "bag om kulliserne"
- Twitter står stille lige nu, da FU ikke ved hvad de skal stille op med den. Til mødet diskuterede vi muligheden for, at gøre den til primær kanal målrettet forskerrelationer - dette ville dog kræve, at den blev kørt markant anderledes end både Facebook og Instagram.
- LinkedIn er - logisk nok - den mere professionelle profil. Den henvender sig og skal fortsat henvende sig til rekruttering af undervisere, og samarbejdspartnere.
Efter mødet lavede jeg en planlægning for de sidste 7 mandags opslag på facebook, i min praktikperiode. Herefter tog jeg kontakt til alle dem jeg gerne vil have med, og håber de er med på den.
Efterfølgende hjalp jeg til med et par småopgaver til Nordiske Nätter festivalen - minimer størrelsen på et billede, lave en PDF om til JPEG og designe en badge. Slutteligt designede jeg et banner til Nordiske Nätters næste nyhedsbrev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar